At sige ja er at lukke op

At sige, at jeg tænkte på det, og reelt at gøre det, er eksistentielt to helt radikalt forskellige måder at agere på.

Den første giver mig ikke kontakt til andet end en forestilling. Den anden giver mig realitet under fødderne.

At have gjort noget gør mig pålidelig omkring den handling, jeg har gjort.

Hvis ikke en intention understøttes af en handling, bliver vi ikke virkelige, og heller ikke troværdige. Andre kan ikke regne med os. Vi er ikke det, vi giver os ud for. Vi kan altid træde et skridt baglæns, for vi gjorde ingenting. Vi er kun en papand. Eller en rapand.

Et ja til livet er et ja til livskraft i alle former.

Hvor det kun er mig, der sætter grænserne.

Hvor jeg tillader alt at komme indenfor.

Hvor jeg alene er forpligtet af min egen samvittighed.

Og at jeg selvfølgelig i alt kan stå inde for mig selv.

Disciplin er at komme ud i alle hjørner og kroge af mig selv.

At mærke min energi i alle led. Hvordan den er forbundet i ankler, knæ, hofte.

At lade energien selv vise vej. At tillade mig selv at følge med i alt, uden at stritte imod.

Bare anerkende og være med de tanker, der følger med. Gå helt ind og være med det hele.

At siger ja, ikke bare som noget der kommer ud af munden, eller noget jeg gør, fordi jeg skal, eller fordi det må jeg nok hellere, er at lukke op for det sande i mig selv.

Jeg har hørt mennesker gøre tilløb, men ikke mene noget med det hele alligevel.

At sige ja virker kun, når jeg siger ja. Ubetinget. Ærligt. Sandt. Oprigtigt.

Og så handler efter det.

Det svarer til, at vi er nogle stykker, der skal sammensætte en husholdning.

En skal dyrke gulerødder. Han eller hun siger ja, men gør det ikke alligevel.

Når vi så skal have noget at spise, kan vi jo ikke spise minus gulerødder, f.eks. minus fire, fordi jeg ikke har fået dyrket de fire, som jeg skulle dyrke.

Handling og konsekvens er at have gjort det.

Har man nu dyrket gulerødder mod sin vilje, smager de garanteret også forvrænget og kærlighedsløst.

At sige ja virker kun, når jeg siger det og handler efter det. Dermed kan andre stole på mig. Jeg præsterer noget. Jeg skaber noget.

Det svarer til at gå ind i et forhold, hvor min partner rører mig, men hvor jeg helst ikke rører ved min partner.

Hvad er det for noget halvhjertet noget?

At sige ja er at gøre noget, af hele sit hjerte, lade noget ske, men ikke for at jeg skal have noget igen.

Det svarer i øvrigt til, at det kun er muligt at få kontakt med min sjæl, hvis jeg lukker op for mit instinkt.

At lytte til min lyst. At følge den. At gøre noget.

Hvad hjælper det at lade som om, eller at give udtryk for en mening? Hvis ikke det kommer videre?

På den måde er de elektroniske medier i øvrigt i den grad med til at passivisere os, da alt foregår envejs.